"En helt anden måde at skrive på" Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog

  • Karen Sonne Jakobsen Roskilde Universitet

Abstract

Artiklen præsenterer et studie i skriftlighed i et tværfagligt projektarbejde i et dansk gymnasium med fagene tysk og historie. Fokus er på hvordan eleverne arbejder med skriftlighed: Hvad bruger eleverne skriftlighed til i projektarbejdet? Hvilke aspekter af sprog, tekst og skriveproces arbejder de med? Hvilken betydning tillægger de skrivning på fremmedsproget i deres læring og selvopfattelse som brugere af et fremmedsprog? Studiet bygger på sociokulturel teori med henblik literacy, tekstkompetence og identitetsaspekter af sproglæring. Metodisk er studiet anlagt som en kombination af en etnografisk og en tekstanalytisk tilgang; heri indgår en analyse af elevers samarbejde om at skrive et tysksproget abstract. Til slut diskuteres hvordan projektarbejde med fremmedsprog kan bidrage til at udvikle elevers studieforberedende skrivekompetencer.

Studiet er et delprojekt under forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed, finansieret af det danske forskningsråd for humaniora, FKK (2011-2014). Projektet er et samarbejde mellem forskere ved Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Roskilde Universitet www.sdu.dk/fos

Author Biography

Karen Sonne Jakobsen, Roskilde Universitet

Lektor

Institut for Kultur og Identitet

Published
2013-06-17
Section
Main section