Flersprogethedsdidaktik som omdrejningspunkt på tværs af uddannelsesniveauer – erfaringer og perspektiver

Abstract

Forskning i sprogtilegnelse, flersprogethed og tværsproglig didaktik har påvist, at sprogkompetencer hænger sammen på tværs af sprog, og at sprogkompetencer på første- og andetsprog har stor betydning for tilegnelsen af yderlige sprog (Cenoz 2013). Flersproglig sprogundervisning kan positivt bidrage til udvikling af elevers sproglige bevidsthed, sproglig nysgerrighed og motivation for at lære fremmedsprog.

På trods af disse forskningsresultater dominerer den singulære tilgang stadig i det danske skolesammenhæng, som fokuserer på ét sprog, fx standardtysk i tyskundervisningen. Potentialet af pluralistiske tilgange, der inddrager hhv. flere sprog og sproglige varianter i undervisningen for at fremme elevernes flersprogede kompetencer, udnyttes ikke. Delvis gør det samme sig gældende i læreruddannelsen, selvom pluralistiske tilgange i et vist omfang bliver anvendt og formidlet. I det hele set tillægges disse tilgange dog endnu ikke den betydning, der er nødvendig for et paradigmeskifte i uddannelsessystemet og dermed bliver de ikke solidt forankret i (fremmed)sprogsdidaktikken på tværs af uddannelsesniveauer.

Projektet Tværsproglighed i Læreruddannelsen/TiL (2021-22) havde til formål at udvikle, afprøve og udbrede metoder for flersproglig undervisning som fremmer elevernes sproglige bevidsthed og indlæring i grundskolen.

I den her artikel præsenteres projektets forankring og gennemførsel på læreruddannelsen, konkrete eksempler med fokus på tyskundervisning i grundskolen og udvalgte projektresultater. Derudover fremlægges implementeringsmuligheder med henblik på den nye læreruddannelse i Danmark fra august 2023 (LU23), samt nogle skridt i retning af forankring af tværsproglighed som didaktisk princip i skolepraksis.